Kan jeg nu være sikker på, at vinen er økologisk?

Øko mærkerVi får ofte lignende spørgsmål og vi kan heldigvis altid svare: "Ja, afgjort!"

Omvendt fristes man til at spørge: "Ved du altid, hvad det er for noget konventionel vin, du drikker nu - om der nu er den vin i flasken, som der står på etiketten, hvor det kommer fra og hvordan den er lavet?". Dette ville vi ikke selv kunne svare helt så overbevisende på.

Økologisk - og ikke mindst biodynamisk vinbrug - er underlagt en langt strengere kontrol end konventionel vin. De enkelte vinproducerende lande i EU har etableret lokale certificerings-institutioner. Disse institutioner udarbejder programmer, som EU skal godkende og som de økologisk producerende vinbønder skal anlægge deres produktion efter for at måtte kalde deres vindyrkning for økologisk - altså på linie med det almindelig økologiske landbrug i Danmark.

Disse certificerings-institutioner udsteder certifikater, som den enkelte vinbonde kan bruge som dokumentation for den økologiske produktion. Disse certifikater forlanger Fødevarestyrelsens øko-kontrol i Danmark, at vi, der markedsfører vinen, skal ligge inde med, så vi til en hver tid kan dokumentere den økologiske status på vores produkter.

Økologisk VinstokBio-vin.dk forhandler simpelthen kun vin fra producenter, som kan levere denne dokumentation. Herudover har vi valgt kun at føre vin fra producenter, som udelukkende producerer økologisk - nogle producerer nemlig både konventionel og økologisk.

Skulle et "brådent kar" vise sig, har vi via vores egenkontrol forpligtet os til at informere vores kunder om dette, hvilket vil ske via denne hjemmeside.
For de vinbønder, vi arbejder sammen med, er økologien ikke et smart salgstrick eller en nymodens marketingstrategi - der er tale om en fundamental indstilling til tilværelsen.

Der er tale om en fuldstændig kompromisløs indstilling til bære- dygtighed og kvaliteten af vinen.